AHA, BHA & PHA

EKSFOLIERING – PEELING

Eksfoliering er en proces, hvorved det øverste lag af celler i hudens overflade afstødes, hvilket er en naturlig proces for huden. Denne proces kaldes også ”desquamation” og hænger sammen med den vedvarende omsætning af det øverste hudlag (epidermal turnover), som er vigtig for både hudens udseende og egenskaber. Med alderen falder hastigheden af disse processer, hvilket er medvirkende til ændringer i huden. Eksfoliering eller peeling af huden kan afhjælpe visse ændringer og gener i huden. Der findes overordnet to metoder til udefra at eksfoliere huden: Kemisk og mekanisk. Mekanisk eksfoliering kan fx udføres ved brug af skrubs, som fysisk gnubber de øverste hudceller løs, mens kemisk eksfoliering udføres ved brug af særlige stoffer, som kemisk går ind og løsner de øverste hudceller.

PUCA - PURE & CARE har et bredt udvalg af produkter, der kan bruges til at eksfoliere huden. 

Produkter med AHA, BHA, PHA 

Serum 6.5% AHA Peeling | PUCA - PURE & CARE
Serum 6.5% AHA Peeling | PUCA - PURE & CARE
Serum 6.5% AHA Peeling | PUCA - PURE & CARE
Serum 6.5% AHA Peeling | PUCA - PURE & CARE
Serum 6.5% AHA Peeling | PUCA - PURE & CARE
Serum 6.5% AHA Peeling | PUCA - PURE & CARE
Serum 6.5% AHA Peeling | PUCA - PURE & CARE
Serum 6.5% AHA Peeling | PUCA - PURE & CARE
Serum 6.5% AHA Peeling | PUCA - PURE & CARE
Serum 6.5% AHA Peeling | PUCA - PURE & CARE

Serum 6,5% AHA

69,00 kr
Serum 2% BHA | PUCA - PURE & CARE
Serum 2% BHA | PUCA - PURE & CARE
Serum 2% BHA | PUCA - PURE & CARE
Serum 2% BHA | PUCA - PURE & CARE
Serum 2% BHA | PUCA - PURE & CARE
Serum 2% BHA | PUCA - PURE & CARE
Serum 2% BHA | PUCA - PURE & CARE
Serum 2% BHA | PUCA - PURE & CARE
Serum 2% BHA | PUCA - PURE & CARE
Serum 2% BHA | PUCA - PURE & CARE

Serum 2% BHA

69,00 kr
Glycolic Acid 5.5% Anti Blemish, Cleansing Exfoliation | PUCA - PURE & CARE
Glycolic Acid 5.5% Anti Blemish, Cleansing Exfoliation | PUCA - PURE & CARE
Glycolic Acid 5.5% Anti Blemish, Cleansing Exfoliation | PUCA - PURE & CARE
Glycolic Acid 5.5% Anti Blemish, Cleansing Exfoliation | PUCA - PURE & CARE
Glycolic Acid 5.5% Anti Blemish, Cleansing Exfoliation | PUCA - PURE & CARE
Glycolic Acid 5.5% Anti Blemish, Cleansing Exfoliation | PUCA - PURE & CARE
Glycolic Acid 5.5% Anti Blemish, Cleansing Exfoliation | PUCA - PURE & CARE
Glycolic Acid 5.5% Anti Blemish, Cleansing Exfoliation | PUCA - PURE & CARE

Glycolic Acid 5.5% Anti Blemish, Exfoliating Toner

89,00 kr
Serum 20% Acid Night Peeling PHA+AHA | PUCA - PURE & CARE
Serum 20% Acid Night Peeling PHA+AHA | PUCA - PURE & CARE
Serum 20% Acid Night Peeling PHA+AHA | PUCA - PURE & CARE
Serum 20% Acid Night Peeling PHA+AHA | PUCA - PURE & CARE
Serum 20% Acid Night Peeling PHA+AHA | PUCA - PURE & CARE
Serum 20% Acid Night Peeling PHA+AHA | PUCA - PURE & CARE
Serum 20% Acid Night Peeling PHA+AHA | PUCA - PURE & CARE
Serum 20% Acid Night Peeling PHA+AHA | PUCA - PURE & CARE
Serum 20% Acid Night Peeling PHA+AHA | PUCA - PURE & CARE
Serum 20% Acid Night Peeling PHA+AHA | PUCA - PURE & CARE

Serum 20% Acid Night Peeling PHA+AHA

69,00 kr
Facial Exfoliating AHA Gel Mask | PUCA - PURE & CARE
Facial Exfoliating AHA Gel Mask | PUCA - PURE & CARE
Facial Exfoliating AHA Gel Mask | PUCA - PURE & CARE
Facial Exfoliating AHA Gel Mask | PUCA - PURE & CARE
Facial Exfoliating AHA Gel Mask | PUCA - PURE & CARE
Facial Exfoliating AHA Gel Mask | PUCA - PURE & CARE
Facial Exfoliating AHA Gel Mask | PUCA - PURE & CARE
Facial Exfoliating AHA Gel Mask | PUCA - PURE & CARE

Facial Exfoliating AHA Gel Mask

49,00 kr
Night Renewal AHA Gel | PUCA - PURE & CARE
Night Renewal AHA Gel | PUCA - PURE & CARE
Night Renewal AHA Gel | PUCA - PURE & CARE
Night Renewal AHA Gel | PUCA - PURE & CARE
Night Renewal AHA Gel | PUCA - PURE & CARE
Night Renewal AHA Gel | PUCA - PURE & CARE
Night Renewal AHA Gel | PUCA - PURE & CARE
Night Renewal AHA Gel | PUCA - PURE & CARE
Night Renewal AHA Gel | PUCA - PURE & CARE
Night Renewal AHA Gel | PUCA - PURE & CARE

Night Renewal AHA gel

69,00 kr

Hvad er AHA, BHA og PHA?

AHA, BHA og PHA er grupper af kemisk eksfolierende stoffer, som i mange studier har vist at kunne afhjælpe fx rynker, ujævn hudtone og forskellige hudproblemer. I kosmetisk sammenhæng er målet ofte at opnå en anti-aging effekt, hvor det i dermatologien ofte er at afhjælpe forskellige hudsygdomme såsom ichthyosis, akne, psoriasis og vorter; men kan også være af mere kosmetisk art såsom behandling af solskadet hud og ar. Mange studier med disse stoffer er udført i dermatologiske sammenhænge, hvor koncentrationerne af de kemiske midler er meget høje i forhold til hvad man bruger i kosmetik og hvor behandlingen udføres af professionelle.

AHA, BHA og PHA er forkortelser for hhv. Alpha Hydroxy Acid, Beta Hydroxy Acid og Poly Hydroxy Acid – det er tre grupper af stoffer, som samlet kaldes Hydroxy Acid (HA) – Hydroxysyrer. Fælles for dem er, at de indeholder en carboxylsyre-gruppe og en eller flere hydroxy-grupper i den kemiske struktur. Inden for gruppen af HA’er kan man også støde på forkortelsen ”AMA”, som står for Aromatic Hydroxy Acids, som indeholder en såkaldt aromatisk ring, ”LHA” som står for Lipo Hydroxy Acid, som er en gruppe af HA’er hvor molekylet er gjort mere fedt-opløselig ved fx at sætte en fedtsyre på en HA-struktur og betegnelserne ”bionic acid” (nogle gange forkortet PHBA) eller ”aldonic acids”, som er en undergruppe af PHA’er, hvor der er sat et sukker-molekyle på strukturen. Her vil fokus være på AHA, BHA og PHA, hvorom man generelt kan sige, at AHA oftest virker kraftigere end BHA, som er lidt stærkere end PHA – men effekterne afhænger af præcist hvilket stof, der bruges, koncentrationen af stoffet, det samlede produkt (formuleringen), pH-værdien af produktet og hudens beskaffenhed. Flere af stofferne i hver gruppe er ud over at være eksfolierende også fugtgivere, metal-bindere og antioxidanter; og nogle af dem findes i naturen og i kroppen. PUCA PURE & CARE anvender i flere af sine produkter følgende stoffer fra grupperne af AHA, BHA og PHA: Glycolic Acid (glycolsyre), Lactic Acid (mælkesyre) (1*), Salicylic Acid (Salicylsyre) (2*), Tartaric Acid (Vinsyre) (3*) og Gluconolactone og desuden Citric Acid (citronsyre) (4*) til pH-justering af produkter.

Epidermal turnover og kemisk eksfoliering af huden

Epidermis (overhuden) er det yderste lag af huden – under det er dermis (læderhuden) og derunder subcutis eller hypodermis (underhuden). Epidermis består af 5 lag: Nederst er stratum basale, som er et enkelt cellelag af bl.a. melanocytter og stamceller, der hele tiden danner nye keratinocytter (celler). Disse keratinocytter migrerer udad og danner efterhånden de andre epidermale lag, som er: 

Stratum spinosum, stratum granulosum, stratum lucidum og endelig yderst er laget stratum corneum (SC), som er ca 10-30 µm tykt og består af 15-20 lag af flade døde hudceller kaldet corneocytter, som efterhånden afstødes (eksfolieres). Således fornyes hudens epidermis hele tiden: den epidermale turnover – dvs fra keratinocytten dannes i stratum basale til den afstødes fra stratum corneum som en corneocyt – tager ca dobbelt så mange dage i ældet hud i forhold til i ung hud. Med alderen bliver stratum corneum normalt tykkere, men de øvrige lag i epidermis bliver tyndere således at epidermis overordnet bliver tyndere.
Undervejs i migrationen producerer keratinocytterne en del keratin (en gruppe af protein-molekyler), som kommer til at udgøre en stor del af corneocytterne i stratum corneum. Denne keratiniseringsproces og desquamation-processen er vigtig for den strukturelle integritet af cellerne og hudens barriere; således kan ændringer i disse føre til forskellige typer af hudproblemer. Hyperkeratinisering finder sted, når desquamation-processen ikke går hurtigt nok således, at der ophobes for mange corneocytter på overfladen og i porer, hvilket er en medvirkende årsag til fx keratosis, ichthyosis og akne. Det kan hænge sammen med tør hud, da virkningen af de keratolytiske enzymer, som medvirker i desquamation-processen, er afhængig af et fugtigt miljø. Ud over corneocytter indeholder stratum corneum også forskellige fedtstoffer og særlige strukturer, der binder cellerne sammen. Ændringer i fedtstofferne eller disse sammenbindende strukturer, kan også påvirke huden barriereegenskaber og resultere i hudproblemer.

Ved kemisk eksfoliering kan man hjælpe hudens egen eksfoliering på vej og dermed fremme hudens fremtoning idet et nyere lag af hudceller bliver overfladen og ældre hudceller fjernes. Princippet er en kontrolleret kemisk fjernelse af de øverste hudceller. Stoffer der kan dette siges at være have keratolytiske egenskaber. I kosmetiske sammenhænge er det normalt alene de allerøverste hudceller som løsnes, hvor det i dermatologiske sammenhænge kan være mere dybe skader man påfører huden for at få den til at regenerere. Man arbejder i dermatologien med overfladisk, medium og dyb peeling eller eksfoliering, hvor man kan nå helt ned til dermis med de stærkeste midler og dermed reelt påføre huden synlig skade, hvilket kan være forbundet med en vis risiko for bivirkninger og kan kræve særlig efterbehandling. Sådanne behandlinger udføres under kontrollerede forhold af professionelle.

(1*) Lactic acid er fremstillet ved mikrobiel fermentering efterfulgt af oprensning.

(2*) Salicylic acid er fremstillet ved kemisk syntese efterfulgt af oprensning.

(3*) Tartaric Acid er fremstillet ved kemisk syntese efterfulgt af oprensning.

(4*) Citric Acid er fremstillet ved mikrobiel fermentering efterfulgt af oprensning.

AHA, BHA og PHA 

– den kemiske opbygning

AHA’er, BHA’er og PHA’er er defineret ved deres kemiske struktur, som indeholder en carboxylsyre-gruppe og en eller flere alkohol-grupper (hydroxy-grupper). En carboxylsyre-gruppe består af et Carbon-atom med en dobbeltbinding til et Oxygen-atom og en enkeltbinding til en Hydroxy-gruppe (OH-gruppe). En carboxylsyre-gruppe skrives ofte således: -COOH. Se figur 1.
For AHA’er er der placeret en alkohol-gruppe på Carbon-atomet ved siden af carboxylsyre-gruppen – dette Carbon-atom kaldes alpha-positionen (α) – deraf navnet Alpha Hydroxy Acid, AHA. Carboxylsyre er normalt en relativ svag syre, men OH-gruppen på alpha-positionen kan der dannes en intern hydrogen-binding med et af Oxygen-atomerne i carboxylsyren, hvilket har den effekt, at syren bliver en tand stærkere.

For BHA’er er alkohol-gruppen placeret på det næste Carbon-atom – beta-positionen (β) – denne kan også danne intern hydrogen-binding med et af Oxygen-atomerne i carboxylsyren, hvorved syren bliver lidt stærkere. Hvis et molekyle har en alkohol-gruppe på både alpha- og beta-positionen (og ikke flere) bliver det normal klassificeret som en AHA, selvom det også kan siges at være en BHA. Endelige er der PHA’erne, som indeholder minimum to (ofte flere) alkohol-grupper og normalt er den ene af dem i alpha-positionen.

Figur 1: Kemisk struktur af en simpel carboxylsyre med angivelse af positionerne alpha (α) beta (β) og gamma (γ).

Kemisk er carboxylsyre-gruppen i AHA, BHA og PHA afhængig af pH i miljøet det er i. Således vil den ved relativt lave pH-værdi være på syre-form (-COOH) og ved højere pH-værdi være i form af den korresponderende base-form, hvor Hydrogen-atomet er spaltet fra (-COO-). pH-værdien hvor Hydrogen-atomet spaltes fra afhænger af molekylets egenskaber og dette giver en flydende overgang således at der over et vist pH-interval vil være en balance mellem syre-formen og den korresponderende base-form. Generelt afgiver en stærk syre Hydrogen-atomet ved lavere pH end en svagere syre – der skal således en ret lav pH-værdi til, for at en stærk syre forbliver på syre-formen. På den måde er pH-værdien af produktet vigtigt for hvilken form syren er i: Jo lavere pH jo mere af syren er på syre-form, der ikke er negativt ladet, hvilket den korresponderende base er. Dette kan have betydning for hvor kraftigt stoffet virker og hvor godt det kommer ind i huden, da en negativ ladning kan hæmme hudoptagelsen (5*). Således kan en lav pH-værdi også øge risikoen for irritation og den brændende fornemmelse som fx kan forekomme ved AHA eksfoliering med lav pH. Der er også andre faktorer som påvirker hvor let et stof kommer ind i huden – fx molekylets størrelse og den samlede formulering af produktet der bruges. 

I de følgende afsnit vil AHA, BHA og PHA og repræsentanter fra hver gruppe blive præsenteret. 

(5*) Et interessant emne i forhold til huden og pH er, at man har vist at der inde i epidermis er en pH-gradient: På ydersiden (overfladen af stratum corneum) er pH typisk 4,5-5,7, mens pH i den levende del af epidermis (under stratum corneum) er omkring 7. Dvs., at hvis en syrer kommer ind i stratum corneum, vil den blive dissociere til deres korresponderende base-form.

AHA – ALPHA HYDROXY ACIDS 

AHA har været kendt og brugt i mange år – både i dermatologien og i kosmetik. Formålet med at bruge AHA er primært at eksfoliere; desuden er flere af dem fugtgivende og en del af dem bruges desuden i lave koncentrationer som metal-bindere og til pH-regulering af det færdige produkt. De meste kendte og anvendte AHA’er er:

  • Citric Acid (citronsyre)
  • Glycolic Acid (glykolsyre)
  • Lactic Acid (mælkesyre)
  • Malic Acid (æblesyre)
  • Mandelic Acid (mandelsyre)
  • Tartaric Acid (vinsyre)

De findes naturligt, men i mange tilfælde er stofferne der bruges fremstillet ved kemisk syntese eller ved brug af mikroorganismer.
Deres virkninger (og bivirkninger) afhænger af hvilke(n) AHA der bruges, koncentrationen, pH af produktet, sammensætningen af hele produktet og hudens beskaffenhed. Studier har vist at AHA’er kan virke anti-aging i form af jævnere hudtone, mindre rynker og mere spændstig hud og mildne hud-problemer såsom akne. Mekanismerne bag virkningerne er ikke helt klarlagt, men der menes at være flere mekanismer i spil, hvilke nok er afhængige af hvilket molekyle der bruges, koncentrationen, pH mm. En af mekanismerne bag er sandsynligvis deres hygroskopiske egenskab: at de kan binde vand og dermed øge vand-kapaciteten i huden. Vand er som nævnt vigtigt for de keratolytiske enzymer, som medvirker i desquamation-processen. En anden måde som man mener at AHA’er påvirker desquamation processen på er mere direkte: ved at interagere med intercellulære ioniske bindinger og dermed reducere sammenhængskraft mellem corneocytterne og dermed virke keratolytisk. AHA’erne metalbindende effekt menes også at kunne spille ind i deres eksfolierende virkning: Ved at binde calcium-ioner er færre fri calcium-ioner tilgængelige for de calcium-afhængige proteinstrukturer, som ellers binder cellerne sammen, så cellerne løsnes. Selve reduktionen af pH på overfladen, som et syreholdigt produkt med relativ lav pH kan give i noget tid, menes også at kunne medvirke til af fremme desquamation. Studier tyder også på at AHA’er kan virke ved at påvirke dybere lag af epidermis og dermis. In vitro studier med brug af humane hud-fibroblaster har man vist, at afhængig af dosis kan AHA’er øge cell-proliferation og forbedre differentieringen og dermed fremme den epidermale turnover og cellefornyelsen, hvilket skulle fremme en jævn hudtone. Desuden tyder nogle studier på at de kan øge hudens produktion af ceramider, kollagen og glycosaminoglycaner (fx hyaluronsyre), hvilket kan afhjælpe rynker.

På trods af at det øverste cellelag eksfolieres af, er den overordnede konklusion fra forskellige studier, at kosmetiske produkter med AHA (ikke høj koncentration eller meget lav pH) ikke kompromitterer hudbarrieren mærkbart.

Generelt er kosmetiske AHA-produkter sikre at bruge. De bivirkninger som kan forekomme – især ved høj koncentration og lav pH-værdi – er en stikkende eller brændende følelse, udslet, hævelse, pigmentforandringer (især ved mørklødet hud), blistre, kløe og irritation. Og så er der diskussioner om hvorvidt AHA’er kan øge hudens sensitivitet overfor solen og dermed øge sol-inducerede skader. Nogle studier (især ældre) har vist at eksfoliering kan øge huden sensitivitet (en reversibel effekt) fx i form af øget rødme efter UV-bestråling, mens andre har vist at fx Citric Acid, Glycolic Acid og Malic acid kan have en sol-beskyttende effekt fx ved at reducere visse proinflammatoriske cytokiner. På grund af modsigende resultater fra forskellige studier er dette stadig ikke klarlagt og derfor er der ofte advarsler eller anbefalinger om at beskytte sig mod sollys efter brug af produkter med AHA.

Både ekspertpaneler fra USA og EU har givet vurderinger af AHA’er og guidelines til brugen i kosmetik. I 2017 konkluderede de amerikanske eksperter at deres vurdering fra 1998 stadig var gældende, hvor de konkluderer at Glycolic Acid og Lactic Acids (samt deres salte og simple estere) er sikre at bruge i kosmetiske produkter op til 10 % med minimum pH 3,5 – hvis de formuleres på en måde så øget sol-sensitivitet undgås eller hvis brugsanvisningen inkluderer daglig solbeskyttelse. I forhold til brug af professionelle konkluderer amerikanerne at op til 30 % AHA og minimum pH 3,0 er sikre at bruge, hvis produktet er til kortvarig brug efterfuldt af grundig afvaskning og der bruges solbeskyttelse efterfølgende. Vurderingen fra EU’s ekspertpanel i 2004 bibeholder deres vurdering fra 2000, som følger mere strenge forsigtighedsprincipper i forhold til amerikanernes. Deres vurdering er at man sikkert kan bruge Glycolic Acid op til 4 % ved pH minimum 3,8 og for Lactic Acid er det max 2,5 % ved pH minimum på 5,0. Desuden anbefales det at der skal være advarsel om ikke at få det i øjnene og undgå eller beskytte sig mod UV-bestråling. I både USA og EU har man primært set på Glycolic Acid og Lactic Acid, da de er de mest anvendte AHA’er og menes at være de kraftigst virkende. I det følgende vil repræsentanter fra gruppen af AHA’er blive beskrevet.

CITRIC ACID (CITRONSYRE)

Citric Acid findes fx i citrusfrugter og blev første gang isoleret i 1784 fra citronsaft. Det findes også naturligt i kroppen og i de fleste andre organismer på jorden. I dag produceres det primært via mikrobiel fermentering – ofte ved brug af bestemte stammer af skimmelsvampen Aspergillus niger. Stoffet anvendes fx meget i kosmetik – primært til at regulere pH og binde metaller, hvilket hjælper konserveringen – og i fødevarer med samme formål og for at give smag. Som fødevaretilsætningsstof går det under betegnelsen E330. Det er et farveløst til hvidt fast, vandopløseligt stof. I forhold til de andre AHA’er er Citric Acid et lidt større molekyle med tre carboxylsyre-grupper og en OH-gruppe i midten af molekylet, som er i alpha-position i forhold til den midterst carboxylsyre-gruppe og i beta-position i forhold til de to andre carboxylsyre-grupper – se figur 2. Man har vist, at Citric Acid har keratolytiske egenskaber, men det bruges ikke så tit til eksfoliering af huden og i forhold til de andre AHA’er er der ikke lavet mange studier i den henseende med Citric Acid.

Figur 2: Den kemiske struktur af Citric Acid (Citronsyre).

Glycolic Acid (glykolsyre) 

Glycolic Acid er den mest anvendte af AHA’erne til eksfoliering og det er ofte dette stof der er lavet studier med. Det findes fx i sukkerrør, druer og sukkerroer og kan isoleres fra sådanne naturlige kilder eller fremstilles ved kemisk syntese eller via enzymatisk biokemisk proces. Første gang det blev fremstillet var i 1851. Som det ses af figur 3, er det det mindst mulige AHA og den lille molekylvægt er en af de medvirkende faktorer for dens virkning, da små molekyler generelt lettere kommer ind i huden. I ren form af den et farveløst til hvidt, lugtløst og vandopløseligt fast stof. Det er hygroskopisk og også metalbinder (binder fx særligt godt kobber) og ud over kosmetisk brug, finder det også anvendelse i tekstilindustrien i farveprocesser.

Kosmetisk er Glycolic Acid et interessant stof med sine egenskaber og de virkninger studier har vist – en del af dem dog ved ret høje koncentrationer i forhold til kosmetik. Man har fx vist, at Glycolic Acid kan udglatte huden (reducere rynker), fremme en jævn hudtone (reducere pigmentpletter), øge hudens fasthed og elasticitet, og reducere akne og ar. Glycolic Acid har vist sig at have en beskyttende effekt over for solens skadelige virkninger (photo-beskyttende) ved relativ lave koncentration. Omvendt har nogle studier vist, at Glycolic Acid ved høje koncentrationer kan have en negativ virkning i forhold til solens påvirkning (photo-toksisk).
Mekanismerne bag er også blevet undersøgt i mange studier. In Vitro studier viser at Glycolic Acid har en anti-inflammatoriske effekt og kan nedregulere UVB-inducerede cytokin- og chemokin-udskillelse fra keratinocytter, hvilket er medvirkende faktorer i sol-påvirkninger.
Glycolic Acid har en klar keratolytiske (eksfolierende) effekt ved fx at fremme nedbrydningen af de strukturer (corneodesmosomes), som binder corneocytterne sammen. Man har også vist at Glycolic Acid kan øge niveauet af både dermal og epidermal hyaluronsyre, stimulere kollagen produktionen, forbedre kvaliteten af de elastiske fibre, hæmme syntesen af melanin (reducere hyperpimentering) og øge keratinocytters og fibroblasters proliferationshastighed – øge epidermal turnover. Man har ligeledes vist at Glycolic Acid kan modvirke nedreguleringen af aquaporin-3, som UVB ellers inducerer, og dermed fremme hydreringen af epidermis.
De bivirkninger man kan opleve ved AHA er især set ved brug af Glycolic Acid ved høj koncentration og lav pH-værdi – det er et lille og virkningsfuldt molekyle. pH har som nævnt en betydning for virkningerne og hvor let et molekyle med syre-base-egenskaber kan komme ind i huden. Et nyere ex vivo studie med human hud har undersøgt om Glycolic Acid ved en lidt højere pH-værdi på 4,0, hvor over halvdelen af molekylerne er i den korresponderende base-form, også har de positive effekter man ser ved lavere pH.
Koncentrationerne, der blev undersøgt, var relativt høje (mellem 8 og 25 %) og studiet viste, at man stadig kunne se de positive effekter i form af fx øget epidermal tykkelse, øget keratinocyt proliferation og kollagenniveau.

Figur 3: Den kemiske struktur af Glycolic Acid (glykolsyre).

Lactic Acid (mælkesyre)

Lactic Acid bruges i mange produkter som en eksfolierende AHA og desuden i rigtig mange kosmetiske produkter til at justere pH af det færdige produkt – dertil bruges dog normalt en meget lav koncentration. Det findes naturligt i fx syrnede mælkeprodukter og desuden i kroppen og er en naturlige del af hudens egen NMF (Natural Moisturizing Factor). Stoffet blev første gang isoleret i 1780 fra sur mælk og i 1808 opdagede man at det også dannes i musklerne under træning. I 1856 fandt man at bakterier af slægten Lactobacillus (mælkesyrebakterier) syntetiserer stoffet og den kemiske struktur blev fastlagt i 1873. Som vist i figur 4 er Lactic Acid et meget lille og simpelt molekyle, der ligner Glycolic Acid meget. I dag produceres Lactic Acid ved brug af bakteriel fermentering af kulhydrater eller ved kemisk syntese – det meste til kosmetik bliver fremstillet ved bakteriel fermentering. I ren form er det et hvidt fast og vandopløselige stof med hygroskopisk, metalbindende og keratolytiske egenskaber. I fødevare har det betegnelsen E270, hvor det hjælper til at konservere og stabilisere varer.

Ligesom fx Glycolic Acid har man med Lactic Acid vist, at det kan øge tykkelsen og fastheden af epidermis og dermis, virke fugtgivende, afhjælpe rynker, akne og reducere melanin-syntesen ved at hæmme tyrosinase-enzymet og dermed reducere pigmenteringen af huden. Der er lavet mange studier med Lactic Acid. Fx et studie, hvor man anvendte 5 eller 12 % Lactic Acid to gange om dagen i 3 måneder, og påviste flere af ovennævnte effekter – man så også at ved 5 % var der ikke de samme dermale effekter som der var ved 12 %, men at de kliniske og epidermal effekter var lignende for de to koncentrationer. En interessant ting ved Lactic Acid er at det findes i to stereoisomere former, hvor den rummelige struktur er lidt forskellig – de kaldes L-Lactic Acid, som er den version der forekommer mest i naturen og D-Lactic Acid, som findes i mindre mængder i naturen og kan fremstilles ved kemisk syntese. Et studie har vist at L-Lactic Acid er mindre irriterende end D-Lactic Acid og at begge virker nogenlunde lige så godt som Glycolic Acid mht at reducere rynker – dog var Lactic Acid (begge former) lidt bedre til at give fugt til huden i forhold til Glycolic Acis.

Figur 4: Den kemiske struktur af Lactic Acid (mælkesyre).

Malic Acid (æblesyre)

Malic Acid findes som navnet antyder i æbler (Malic fra Malum, som betyder æble på latin) – og desuden i fx druer og rabarber og mange andre frugter. Det er den primære syre i frugter og findes i alle levende organismer inklusiv i menneskekroppen. Stoffet blev første gang isoleret i 1785 fra æblejuice og fremstilles i dag ofte ved kemisk syntese – der arbejdes på at fremstille den ved brug af mere bæredygtige kilder og mildere teknikker såsom ved enzymer eller mikroorganismer.
Som det ses af figur 5, er Malic Acid et lidt større molekyle i forhold til Glycolic Acid og Lactic Acid og indeholder to carboxylsyre-grupper og en alkoholgruppe som er i position alpha i forhold til den ene carboxylsyre-gruppe og i position beta i forhold til den anden carboxylsyre-gruppe. Malic Acid klassificeres normalt som en AHA’er, selvom den i princippet også kan klassificeres som en BHA’er. Lige som de andre AHA’er er det i ren form et hvidt, fast og vandopløseligt stof med metalbindende og fugtgivende egenskaber ud over at kunne eksfoliere. Det bruges ofte til at binde metaller og justere pH i både kosmetik, rengøringsmidler og fødevare. I fødevarer, hvor størstedelen af det producerede Malic Acid bliver anvendt, har det betegnelsen E296 og bruges til fx at forbedre smagen af både fødevarer og drikke. I medicinbranchen bruges det fx og udgangsstof til at syntetisere lægemidler og desuden bruges Malic også til andre formål – fx behandling af tør mund og i kosttilskud.

Figur 5: Den kemiske struktur af Malic Acid (æblesyre).

Mandelic Acid (mandelsyre)

Dette stof findes i bitter-mandler, hvor det netop blev opdaget i 1831. I dag fremstilles det normalt ved kemisk syntese. Det er et hvidt, fast og vandopløseligt stof. Som det ses af figur 6, er det et lidt større molekyle med en såkaldt aromatiske ring (benzen-ring), hvilket gør at det ud over at være en AHA også kan klassificeres som en AMA (Aromatisk Hydroxy Acid). Den lidt større molekylestørrelse gør, at det har lidt sværere ved at komme ind i huden og skulle dermed være lidt mildere end de mindre AHA’er. I forhold til de andre nævnte AHA’er er denne lidt nyere i kosmetik og der er derfor ikke udført helt så mange studier med det endnu. Man har set at Mandelic Acid har effekt mod akne og hyperpigmentering og kan forbedre hudens fasthed og elasticitet. Et dermatologisk in vivo studie har vist, at behandling med 30 % Mandelic Acid i 2-5 minutter havde god effekt på akne – dette er et eksempel på en professionel behandling i dermatologiske sammenhæng, hvor det meget koncentrerede produkt vaskes af efter meget kort tid på huden, da de ellers kan skade huden. De meste almindelige bivirkninger i denne sammenhæng er rødme og en brændende følelse i huden. Mandelic Acid har desuden været brugt medicinsk som antibakterielt middel.    

Figur 6: Den kemiske struktur af Mandelic Acid (mandelsyre).

Tartaric Acid (vinsyre)

Tartaric Acid er en af de mindre kendte AHA’er. Det findes i druer og en del andre frugter. I dag bliver det oftest fremstillet ved fermentering med gærceller eller ved kemisk syntese. Kemisk ligner det en del Malic Acid idet det også har to carboxylsyre-grupper og så to alkohol-grupper, hvor Malic Acid har én – se figur 7, som også viser at det er dobbelt så stort som Glycolic Acid. Det er et hvidt, fast, vandopløseligt stof, som også kan binde metaller og kan findes i fødevare under betegnelsen E334, hvor det bruges til at justere pH, give en særlig sur smag og til at medvirke i konserveringen af produktet. Ved meget høje indtag kan det være skadeligt. I kosmetiske sammenhænge menes det at have keratolytiske og astringerende egenskaber og bruges desuden til justering af pH. Det er ofte kombineret med andre AHA’er i kosmetiske produkter.  

Figur 7: Den kemiske struktur af Tartaric Acid (vinsyre).

BHA – BETA HYDROXY ACIDS 

BHA (6*) har ligesom AHA været brugt i mange år i både dermatologien og kosmetik – især til behandling af akne. Generelt er BHA’er mindre stærke syrer i forhold til AHA og studier viser at BHA er mildere med færre bivirkninger og der er ikke studier, som tyder på at BHA øger hudens sensitivitet over for solen. Som beskrevet er BHA’er defineret ved, at der er en alkohol-gruppe i betapositionen i forhold til carboxylsyre-gruppen – under denne definition findes flere stoffer fx 3- Hydroxybutyric Acid, Tropic Acid og Trethocanic Acid, men i (Europæisk) kosmetiske sammenhænge er Salicylic Acid – og derivater deraf – så godt som den eneste BHA der bruges.

Så BHA er nærmest synonym med Salicylic Acid i kosmetik i Europa – når man regner med at de stoffer som både kan klassificeres som en AHA og en BHA, bliver anset for at være AHA’er – derfor er Salicylic Acid heri eneste repræsentant for BHA’erne. 

(6*) BHA er også forkortelsen for Butylated HydroxyAnisole – en fødevaregodkendt (E320) antioxidant med mulig hormonforstyrrende effekt (ved meget høje doser) og som menes at have karcinogen effekt – i visse dyreforsøg, som ikke umiddelbart menes at være relevant i forhold til mennesker.

Salicylic Acid (Salicylsyre)

Salicylic Acids eksfolierende egenskaber og hvordan det kan fremstilles ved kemisk syntese, blev beskrevet i 1860’erne, men man har kendt til det i flere tusinde år i form af udtræk fra piletræer, som har været brugt til forskellige hudproblemer og til at lindre smerte, feber og inflammation (7*). Navnet Salicylic Acid kommer netop fra det latinske navn for piletræ: Salix. Salicylic Acid og flere lignende stoffer findes også i fx øl, te, sød kartoffel og nødder. I planter er Salicylic Acid et phytohormon, som har betydning for plantens vækst og udvikling.
Man kan være allergisk over for Salicylic Acid og lignende stoffer (Salicylater), men det er relativt sjældent og Salicylic Acid er ikke klassificeret som et allergen. I så tilfælde kan det være nødvendigt med en diæt med meget lavt indhold af Salicylater og at undgå produkter til huden med Salicylater. Desuden er der sjældne tilfælde af salicylisme, hvilket er betegnelsen for forgiftning med Salicylic Acid. Det kan forekomme, hvis kroppen optager for meget af stoffet – oralt og/eller dermalt. Man bør derfor ikke indtage Salicylic Acid i store mængder eller bruge produkter med høj koncentration af Salicylic Acid på store dele af kroppen eller skadet hud på en gang. Børn er mere følsomme end voksne. Ved Salicylisme påvirkes centralnervesystemet, så man kan få kvalme, blive ør, kaste op og i værste fald gå i koma og dø. Man har set at det kan opstå ved koncentration af salicylater på omkring 35 mg/dl i blodet. Andre ulemper ved Salicylic Acid er at det kan give alvorlige øjenskader og er mistænkt for at kunne skade det ufødte barn (faresætningskode H361d). Det diskuteres om Salicylic Acid måske er et hormonforstyrrende stof, hvilket studier er i gang med at afdække. Stoffet kan være svagt hudirriterende.

Salicylic Acid kan også betegnes som en phenolic aromatic Acid eller AMA, da den indeholder en aromatisk ring (benzen-ring) og nogle mener at Salicylic Acid nærmere bør klassificeres som en pseudo-BHA pga den kemisk opbygning (se figur 8) hvor hydroxy-gruppen er placeret på en aromatisk ring (benzen-ring), hvilke påvirker dens syre-egenskaber idet hydroxy-gruppen på ringstrukturen også har syre-egenskaber (kan afgive hydrogen-atomet).
I ren form er Salicylic Acid et farveløst bittersmagende fast stof, som ikke er særlig opløseligt i vand, men fx bedre opløselig i Alkohol (ethanol), hvilket har betydning for dens effekt på huden i forhold til AHA’er, da det gør, at den har lettere ved at komme i kontakt de intercellulære fedtstoffer og komme ned hudens porer og talgkirtler, hvor ophobning af corneocytter kan give problemer og medvirke til fx akne. Netop behandling af akne er Salicylic Acid ofte anvendt til, da det kan virke på flere faktorer i akne-udviklingen: Salicylic Acid kan reducere niveauet af sebum, det har anti-mikrobiel og anti-inflammatorisk virkning og så er det keratolytiske – kan eksfoliere huden – og grundet dens mere fedtopløselige egenskaber kan det også virke komedolytisk, hvilket vil sige kan afhjælpe komedoner (hudorme, som er ophobning af talg i talgkirtler) og hæmme dannelse af nye. 

Derudover har studier vist at Salicylic Acid ligesom nogle af AHA’erne kan reducere hyperpigmentering og rynker. Grundet dens anti-mikrobielle – inklusiv anti-fungale – virkning kan Salicylic Acid også bruges som et konserveringsmiddel og mod skæl (8*). Som konserveringsmiddel er det i EU tilladt at bruge op til 0,5 %. I hårprodukter, som vaskes af, må der bruges op til 3,0 % og i andre produkter op til 2,0 % (9*) – dog må det ikke anvendes i produkter til børn (bortset fra shampooer) og hvis et produkt indeholdende Salicylic Acid kunne tænkes at blive brugt på børn skal der være en advarsel om ikke at anvende det til børn under 3 år.

De detaljerede mekanismer bag alle disse virkninger er ikke helt fastlagt, men man mener, at ligesom ved AHA kan Salicylic Acid løsne sammenhængskraften mellem corneocytterne og lettere end AHA’erne trænge ind i og løsne de intercellulære lipider. Mht pH har et studie vist, at den eksfolierende virkning af Salicylic Acid tilsyneladende ikke er særlig påvirket af produktets pH, således så man lige gode effekt ved hhv pH 3,12 og 6,5 og i tillæg inducerede det ikke en stikkende fornemmelse ved pH 6,5 i modsætningen til produktet med pH 3,12. Hvor let Salicylic Acid kan komme ind i huden, ser ud til at være påvirket af produktets sammensætning, pH, hudens kvalitet og hvordan produktet bruges. I in vivo studier har man observeret hudabsorption på ca 20-60 %. Vigtigheden af produktets sammensætning i forhold til hudabsorption er fx vist i et studie, hvor man brugte 1,5 % Salicylic Acid og sammenlignede to formuleringer, hvoraf den ene indeholdt en råvare som viste sig at kunne øge hastigheden hvormed Salicylic Acid kom ind i huden. Samme studie viste signifikant virkning på akne for de fleste forsøgspersoner efter 4 uger. Et andet studie, hvor man brugte 1 % af Sodium Salicylate (natrium saltet af Salicylic Acid), viste signifikant reduktion af rynker og øgning af Collagen I niveau.

Ud over kosmetisk brug bruges Salicylic Acid også medicinsk til behandling af vorter og hudsygdomme som ichthyosis og psoriasis, i veterinærprodukter som anti-fungal og antiseptisk stof, i fødevarer for at konservere og desuden som udgangspunkt for at fremstille fx farver og lægemidlet Acetylsalicylcyre.

Figur 8: Den kemiske struktur af Salicylic Acid (salicylsyre).

(7*) Salicylic Acid er udgangsstoffet for acetylsalicylsyre, som er en almindelig anvendt febernedsættende, smertestillende og antiinflammatorisk lægemiddel.  

(8*) Skæl er ofte forbundet med ubalance i den mikrobielle flora – særligt svampe af slægten Malassezia. 

(9*) SCCS (EU’s videnskabelige komite for forbrugersikkerhed) har i 2018 vurderet at for bodylotion, øjenskygge, mascara, eyeliner, læbeprodukter og roll-on deodoranter er op til 0,5 % sikkert. Denne vurdering vil muligvis blive implementeret i kosmetik-lovgivningen. 

PHA – POLY HYDROXY ACIDS

PHA betegnes ofte som den næste generation af HA’er. Der findes ikke så mange studier med dem endnu, men nogle studier tyder på at de kan virke meget lig AHA’er og at de er mildere med færre bivirkninger. Klassifikationen af en PHA er som nævnt at molekylet ud over carboxylsyre-gruppen indeholder minimum to (ofte flere) hydroxy-grupper og normalt er den ene af dem i alpha-positionen i forhold til carboxylsyre-gruppen. En undergruppe af PHA er de såkaldte PHBA’er, som står for Poly Hydroxy Bionic Acid (nogle gange kaldet aldonic acid), hvilket er PHA’er som har et sukkermolekyle i strukturen. De meste kendte og anvendte PHA’er er:

  • Gluconolactone 
  • Lactionic Acid 
  • Maltobionic Acid 

De er milde eksfolianter og desuden er de fleste også antioxidanter og fugtgivere. Som det ses af de kemiske strukturer i de følgende afsnit, er PHA’er lidt større molekyler, som vil have sværere ved at komme ind i huden, hvilket nok er medvirkende til deres mildhed. De er lige som AHA’er rimelig vandopløselige. Deres virkning for huden kommer sandsynligvis fra en kombination af deres milde eksfolierende egenskaber, samt den fugtgivende og antioxidative egenskab. Man mener at en del af den aldring som finder sted, er pga oxidativ stress og derfor menes antioxidanter at have en anti-aging effekt. I det følgende vil de tre repræsentanter for PHA’gruppen blive præsenteret. 

Gluconolactone (Gluconic Acid - Gluconsyre) 

Glunonolactone kaldes også nogle gange Glucono Delta-Lactone (GDL) og som navnet indikerer, er dette molekyle ikke en syre (acid), men en såkaldt lakton - en cyklisk carboxyl-ester. Som det ses i figur 9, er Gluconolactone en ringformet struktur, som er i ligevægt med den ”åbne” kæde-struktur – Gluconic Acid – når der er vand til stede. Vand vil reagere med nogle af Gluconolactone-molekylerne og hydrolysere disse, så ringen åbnes og Gluconic Acid med HA-strukturerne dannes. Og det kan også gå den anden vej så man kan omdanne Gluconic Acid til Gluconolactone ved at fjerne vand. Således vil man i vandige miljøer have en blanding af Gluconolactone og Gluconic Acid og jo varmere og højere pH jo mere vil være på Gluconic Acid-form (og ved pH over ca 4 vil denne delvist være i form af sin korresponderende base, hvor hydrogen-atomet er afgivet). Som det også ses af figur 9, indeholder Gluconic Acid 5 alkohol-grupper (en i hver af positionerne alpha, beta, gamma, delta og epsilon).

Gluconolactone-Gluconic Acid findes naturligt i fx frugter, honning og vin og i kroppen og andre organismer. De to stoffer kan fremstilles ud fra hinanden (ved at fjerne eller tilsætte vand) og de kan fx fremstilles ved kemisk syntese og mikrobiel fermentering af glukose. I ren form er Gluconolactone et lugtløst, hvidt, vandopløseligt fast stof.
Det bruges i mange forskellige sammenhænge fx i byggeindustrien til cement, til rengøringsmidler, i fødevarer, hvor det går under betegnelsen E575 og bruges til at justere pH og binde metaller og det bruges i kosmetik. Ud over at kunne justere pH og binde metaller er det også en antioxidant, fugtgiver og det kan eksfoliere huden (nok i form af Gluconic Acid). I studier har Gluconolactone vist sig at kunne forbedre fugtigheden i huden, fine linier, hudbarrieren og udjævne hudtonen. Fx i et 12 ugers studie, hvor man viste at de signifikante og positive anti-aging effekter af Gluconolactone var sammenlignelig med Glycolic Acid (ved brug af næsten samme koncentrationer og formuleringer med samme pH-værdi på ca 3,7) og at Gluconolactone var mildere i form af mindre rødme, brændende og stikkende fornemmelse hos forsøgspersonerne.

Figur 9: Den kemiske struktur af Gluconolactone som er i balance med syre-formen, Gluconic Acid.

Lactobionic Acid 

Lactobionic Acid hører til underkategorien af PHBA - Poly Hydroxy Bionic Acid, da det som figur 10 viser, indeholder et sukkermolekyle (den 6-ledede ring kaldet galaktose), og den anden del af molekylet er Gluconic Acid. Det kan også bemærkes i figur 10, at nogle af bindingerne er vist som stiplede eller tykkere kile-formede streger. Dette er for at vise den rummelige struktur af molekylet (stiplede kile-formede bindinger peger væk fra seeren og tykkere kile-formede bindinger peger mod fra seeren) da det er heri, at forskellene på Lactobionic Acid og Maltobionic Acid ligger – sammenlign figur 10 og 11. Sådan stereoisomeri kan have betydning for de biokemiske effekter af stoffer. 

Ligesom de andre PHA’er kan Lactobionic Acid ud over at eksfoliere også binde metaller og virke som antioxidant og fugtgiver. I ren form er det sirup-agtig. Det kan fremstilles ved mikrobiel fermentering og ved kemisk syntese. Ud over til kosmetik bruges Lactobionic Acid også i føde varer, hvor det bruges til at fx at stabilisere og forbedre smagen – her betegnes det E399 (hvilet mere specifikt er Calcium saltet af Lactobionic Acids korresponderende base: Calcium Lactobionate).
Da det i kosmetiske sammenhænge er et relativt ny stof, er der endnu ikke lavet mange studier med det, men det har fx vist i et 12 ugers studie med brug af en 8 % creme at kunne øge hudens tykkelse og forbedre hudens struktur og overordnet virke anti-aging.

Figur 10: Den kemiske (og stereokemiske) struktur af Lactobionic Acid. (10*)

Maltobionic Acid

Ligesom Lactobionic Acid hører Maltobionic Acid til underkategorien af PHBA - Poly Hydroxy Bionic Acid og kan produceres via samme metoder. Strukturerne af disse to stereoisomere stoffer adskiller sig alene i den tredimensionelle struktur – se figur 10 og 11. De to stoffer har mange af de samme egenskaber: fugtgivende, antioxidant, eksfoliere og binde metaller. Lige som Lactobionic Acid er det relativt nyt stof, som har vist sig at have anti-aging effekter. De kan fx reducere fine linier, forbedre hudens struktur, reducere tørhed og give en mere jævn hudtone. I in vitro forsøg har det vist sig at kunne øge epidermal tykkelse, give en mere kompakt stratum corneum, reducere UV-induceret lipid oxidation (virke som antioxidant), hæmme hyperpigmentering efter sol-eksponering og reducere nedbrydningen af collagen ved at hæmme MMP-enzymer, som ellers nedbryder hudens collagen. In vivo har også denne PHBA vist sig at være mild overfor huden.  

Figur 11: Den kemiske (og stereokemiske) struktur af Maltobionic Acid.

(10*) I nogle af de andre kemiske strukturer kunne man også have vist deres stereokemiske opbygning. For enkelthedens skyld er dette undladt.

Kilder:


Arif T. Salicylic acid as a peeling agent: a comprehensive review. Clinical Cosmetic and Investigational Dermatology. 2015; 8:455-461.

Audina, Mia. A review on anti-aging properties of polyhydroxy acids. World Journal of Pharmaceutical Research. 2021; 10. pp. 137-141.

Babilas, P.; Knie, U.; & Abels, C. Cosmetic and dermatologic use of alpha hydroxy acids. Journal der Deutschen Dermatologischen Gesellschaft = Journal of the German Society of Dermatology: JDDG. 2012; 10(7), 488–491.

Chen, X.; Wang, S.; Yang, M.: & Li, L. Chemical peels for acne vulgaris: a systematic review of randomised controlled trials. BMJ open. 2018; 8(4), e019607.

Ditre, C. M; Chilek, K. D. Exfoliants, Moisturizers and More: AHAs,BHAs, and PHAs – Kapitel 16 i Procedures in Cosmetic Dermatology Series Cosmeceuticals, 2e. 2015. Lokaliseret 7. september 2022.

Edison, B.L.; Green, B.A.; Wildnauer, R.H.; Sigler, M.L. A polyhydroxy acid skin care regimen provides antiaging effects comparable to an alpha-hydroxyacid regimen. Cutis. 2004 Feb; 73 (2 Suppl):14-17.

Fabbrocini, G.; De Padova, M.P. & Tosti, A. Glycolic acid. & Salicylic acid. In: Tosti, A.; Grimes, P.E. & De Padova, M.P., eds. Color Atlas of Chemical Peels. 2. Edition. Springer, Berlin: Heidelberg; 2012.

Fiume M. M. Alpha Hydroxy Acids. International journal of toxicology. 2017; 36 (5 suppl 2), 15S–21S.

Garg, V. K.; Sinha, S.; & Sarkar, R. Glycolic acid peels versus salicylic-mandelic acid peels in active acne vulgaris and post-acne scarring and hyperpigmentation: a comparative study. Dermatologic surgery : official publication for American Society for Dermatologic Surgery [et al.]. 2009; 35(1), 59–65.

Green, B. A.; Briden, E. PHAs and Bionic Acids: Next Generation Hydroxy Acids– Kapitel 33 i Procedures in Cosmetic Dermatology Series Cosmeceuticals, 2e. 2015. Lokaliseret 7. september 2022.

Grimes, P. E.; Green, B. A.; Wildnauer, R. H.; & Edison, B. L. The use of polyhydroxy acids (PHAs) in photoaged skin. Cutis. 2004; 73(2 Suppl), 3–13.

Jacobs, S.W.; & Culbertson, E.J. Effects of Topical Mandelic Acid Treatment on Facial Skin Viscoelasticity. Facial Plastic Surgery. 2018; 34, 651–656.

Jartarkar, R.; Mallikarjun, D.S.; Gangadhar, D.; & Manjunatha, D.K. Mandelic acid chemical peel in Acne vulgaris: A boon or a bane? IOSR Journal of Dental and Medical Sciences. 2015; 14, Issue 5 ver VII. 32-35.

Kornhauser, A.; Coelho, S. G.; & Hearing, V. J. Applications of hydroxy acids: classification, mechanisms, and photoactivity. Clinical, cosmetic and investigational dermatology. 2010; 3, 135–142.

Kövilein, A.; Kubisch, C.; Cai, L.; & Ochsenreither, K. Malic acid production from renewables: a review. Journal of Chemical Technology & Biotechnology. 2020; 95: 513-526.

Kraeling, M.E.; & Bronaugh, R.L. In vitro percutaneous absorption of alpha hydroxy acids in human skin. Journal of the society of cosmetic chemists. 1997; 48, 187-197.

Merinville, E.; Byrne, A.J.; Rawlings, A.V.; Muggleton, A.J.; & Laloeuf, A.C. Original Contribution: Three clinical studies showing the anti-aging benefits of sodium salicylate in human skin. Journal of Cosmetic Dermatology. 2010; 9: 174-184

Merinville, E.; Laloeuf, A.; Moran, G.; Jalby, O.;& Rawlings, A.V, Exfoliation for sensitive skin with neutralized salicylic acid?. International Journal of Cosmetic Science. 2009; 31: 243-244.

Narda, M.; Trullas, C.; Brown, A.; Piquero-Casals, J.; Granger, C.; & Fabbrocini, G. Glycolic acid adjusted to pH 4 stimulates collagen production and epidermal renewal without affecting levels of proinflammatory TNF-alpha in human skin explants. Journal of cosmetic dermatology. 2021; 20(2), 513–521.

PubChem Sketcher V2.4. Lokaliseret 27. september 2022:
https://pubchem.ncbi.nlm.nih.gov//edit3/index.html

SCCNFP/0370/00, final. Position paper concerning Consumer Safety of Alpha-Hydroxy Acids. Adopted by the SCCNFP during the 13th plenary meeting of 28 June 2000. Lokaliseret på https://ec.europa.eu/health/ph_risk/committees/sccp/documents/out121_en.pdf.

SCCNFP/0799/04. Updated position paper concerning Consumer Safety of Alpha-Hydroxy Acids. Adopted by the SCCNFP during the 28th plenary meeting of 25 May 2004. Lokaliseret på https://ec.europa.eu/health/ph_risk/committees/sccp/documents/out284_en.pdf.

SCCS/1601/18, Final Opinion – Corrigedum of 20-21 June 2019. Opinion on salicylic acid (CAS 69-72-7), Submission I. The SCCS adopted the final Opinion by written procedure on 21 December 2018. Lokaliseret på https://health.ec.europa.eu/system/files/2021-08/sccs_o_223_0.pdf.

Smith, W.P. Epidermal and dermal effects of topical lactic acid. Journal of the American Academy of Dermatology. 1996; 35, 3 Pt 1, 388-91

Tang, S. C.; & Yang, J. H. Dual Effects of Alpha-Hydroxy Acids on the Skin. Molecules (Basel, Switzerland). 2018, 23(4), 863.

Tasic-Kostov, M.; Pavlovic, D.; Lukic, M.; Jaksic, I.; Arsic, I.; & Savic, S, Lactobionic acid as antioxidant and moisturizing active in alkyl polyglucoside-based topical emulsions: the colloidal structure, stability and efficacy evaluation. International Journal of Cosmetic Science. 2012; 34: 424-434

Vidt, D. G.; & Bergfeld, W. F. Cosmetic use of alpha-hydroxy acids. Cleveland Clinic journal of medicine. 1997; 64(6), 327–329.

Website: https://www.griffinandrow.com/education/skin-biology/skin-physiology/skins-natural-exfoliation-process-crucial-healthy-skin/. 
Why your skin’s natural Exfoliation process is crucial for healthy skin. Lokaliseret 23. september 2022.

Wikipedia websites:
https://en.wikipedia.org/wiki/Alpha_hydroxy_acid
& https://en.wikipedia.org/wiki/Citric_acid
& https://en.wikipedia.org/wiki/Glycolic_acid 
& https://en.wikipedia.org/wiki/Lactic_acid
& https://en.wikipedia.org/wiki/Malic_acid
& https://en.wikipedia.org/wiki/Mandelic_acid
& https://en.wikipedia.org/wiki/Tartaric_acid
& https://en.wikipedia.org/wiki/Salicylic_acid
& https://en.wikipedia.org/wiki/Glucuronolactone
& https://en.wikipedia.org/wiki/Lactobionic_acid
& https://en.wikipedia.org/wiki/Gluconic_acid. 
Lokaliseret 5. september 2022.

Yamamoto, Y.;Uede, K.; Yonei, N.; Kishioka, A.; Ohtani, T.; & Furukawa, F. Effects of alpha-hydroxy acids on the human skin of Japanese subjects: The rationale for chemical peeling. The Journal of dermatology. 2006; 33. 16-22.

Zheng, Y.; Wan, M.; Chen, H.; Ye, C.; Zhao, Y.; Yi, J.; Xia, Y.; & Lai, W. Clinical evidence on the efficacy and safety of an antioxidant optimized 1.5% salicylic acid (SA) cream in the treatment of facial acne: an open, baseline-controlled clinical study. Skin research and technology : official journal of International Society for Bioengineering and the Skin (ISBS) [and] International Society for Digital Imaging of Skin (ISDIS) [and] International Society for Skin Imaging (ISSI). 2013; 19(2), 125–130.

Store service

Forhandles i Normal

Store Service

Gratis levering over 300,-

Store Service

1-3 dages levering