Vitamin C
Beskyt din hud mod frie radikaler
C-vitamin er en antioxidant. Antioxidanter beskytter hudceller mod frie radikaler som forårsager aldring af huden. Vitamin C hæmmer også melaninproduktion i huden, hvilket hjælper med at lette hyper pigmentering og brune pletter, udjævne hudtonen og forbedre hudens udstråling. Vitamin C stimulerer desuden hudens evne til at producere kollagen og øger cellefornyelsen samt udligner fine linjer og forbedre hudens glans. Vitamin C har en positiv effekt mod betændelse i huden, hæmmer bakterier og kan derfor anvendes på problemhud. Dog er Vitamin C UV følsom, og det anbefales derfor at anvende en solbeskyttelse +15 sammen med produkterne.
Vores produkter indeholder en stabil derivat af Vitamin C 3-O-Ethyl Ascorbic Acid.
Effekten af brug af vores produkter ses allerede efter første uge, men de bedste resultater ses efter 8 uger brug.
PRODUKTER MED VITAMIN C
OM VITAMIN C & VITAMIN C- DERIVATER
Vitamin C er et vigtigt, vandopløseligt vitamin, der som andre vitaminer er nødvendig at få tilført via kosten, da menneskekroppen ikke selv kan producere det. Vitamin C har flere meget vigtige funktioner i kroppen – primært i kraft af dens redox-egenskaber, som gør den til en antioxidant. Den er fx en co-faktor for visse hydroxylerende enzymer – hvoraf nogle fx er vigtige for kollagen-syntesen og andre for syntesen af visse hormoner og neurotransmittere – og den er også en vigtig del af og modulator af immunsystemet.
Afhængig af alder, køn og graviditet anbefales det at indtage et sted mellem 0,2 og 1,0 g Vitamin C om dagen. Vitamin C er relativt ufarligt og vil ved højere doser bliver udskilt via urinen – ved meget høje doser kan den dog fx give maveproblemer. Vitamin C findes i hele kroppen – og særligt i huden.
Her vil fokus være på Vitamin C samt udvalgte derivater deraf og huden.
Vitamin C findes naturligt i kroppen i form af et redox system som overordnet består af den reducerede (og mere stabile) form L-askorbinsyre og den oxiderede (og mindre stabile) form L-dehydroaskorbinsyre (D-isomeren findes også men er biologisk inaktiv). Mellem disse to former findes Vitamin C som en ladet askorbat og en askorbyl radikal. Denne redox-proces er reversibel, hvilket vil sige at den kan gå begge veje, således at askorbinsyre kan regenereres.
Den primære aktive form er den reducerede L-askorbinsyre, hvor stoffet kan afgive et hydrogen-atom, hvorved det selv bliver ioniseret til askorbat-formen (en anion) – denne process er afhængig af pH. Ved pH 5 vil det meste være på askorbat-formen. Askorbat kan derefter aflevere en elektron til et andet molekyle, således at dette andet molekyle bliver reduceret, mens askorbaten bliver oxideret til askorbyl radical, som så vil miste endnu en elektron og forme den oxiderede form, Dehydroaskorbinsyre.
Dette andet molekyle eller atom som Askorbaten afleverer elektroner til kan fx være en reaktiv iltart som ellers ville kunne skade andre molekyler i kroppens væv, såsom fedtstoffer i cellemembranen eller DNA’et. Det kan også være en Vitamin E radikale, Askorbaten afleverer en elektron til, hvorved Vitamin E regenerer til sit antioxidativ-aktive stadie. På samme måde kan Vitamin C udføre sin funktion som co-faktor for visse enzymer, ved at sørge for at holde en metal-ion (primært jern og kobber) i dens reducerede form (aflevere en elektron), hvilket er vigtigt for at enzymet, som metal-ionen sidder i, kan udføre sin aktivitet.
Den oxiderede dehydroaskorbinsyre kan derefter ved hjælp af andre enzyme-redox-systemer blive reduceret tilbage til askorbinsyre og processen kan kører igen.
Figur 1. Ascorbic acid to Dehydroascorbic acid
Vitamin C’s antioxidative (redox) funktion er det, der hovedsageligt giver de effekter man kan observere ved vitamin C – og i forhold til huden er der flere meget interessante effekter, fx:
- Vitamin C hjælper kollagen på forskellig vis: ved at være co-faktor for flere hydrolase-enzymer, som stabiliserer kollagen-strukturen, ved at fremme kollagen-gen-udtrykket og ved at hæmme udtrykket og aktiviteten af MMP-enzymer, som ellers nedbryder kollagen.
- Studier viser også meget klart at C-vitamin har en positiv virkning i forhold til sårheling. Virkningen er direkte relateret til dens co-faktor-aktivitet i syntesen af kollagen og dens påvirkning af proliferationen og migrationenen af dermale fibroblaster har således en betydning for sårheling og dannelsen af ar.
- Vitamin C’s antioxidative egenskaber er også medvirkende i den hæmmende virkning den har imod UV-inducerede skader på huden – det menes bl.a. at være ved at modulere gen-udtryk og hæmme udskillelsen af pro-inflammatoriske cytokiner.
- Vitamin C har også vist sig at kunne hæmme melanogenesen (pigmentering i huden), sandsynligvis ved at interagere med og hæmme tyrosinase, som er det hastigheds-bestemmende enzym i melanogenesen, hvorved pigmenteringen af huden reduceres.
En vigtig pointe i forhold til topical bruge af C-vitamins er at flere studier tyder på, at en primær faktor for om topical brug af C-vitamin har en virkning, er personens plasmas C-vitamin niveau: Hvis huden i forvejen er ”mættet” med vitamin C (hvilket primært er fra oralt indtag), så har en ekstra topical påføring ikke meget virkning.
De udfordringer der er ved at bruge Vitamin C i produkter til huden er relateret til, at askorbinsyre ikke er særlig stabil. Den kan ved for høje koncentrationer virke hudirriterende og det er meget hydrofil, hvilket gør, at det ikke kommer særlig let ind i huden. Dette forsøger man bl.a. at overkomme ved at lave derivater af askorbinsyre – som så skulle være precursor og kunne omdannes til askorbinsyre i huden. Flere studier viser at formuleringen, som Ascorbic Acid og dens derivater er i, har betydning for stabiliteten – så det er ikke let at sammenligne stabilitetstudier af disse stoffer.
Der er ikke i lovgivningen sat grænser for brugen af askorbinsyre eller de her omtalt derivater. Herunder bliver Vitamin C og de mest almindelige Vitamin C-derivater gennemgået.
ASCORBIC ACID
Ascorbic Acid er INCI navnet for askorbinsye, der som nævnt giver udfordringer i forhold til brug på huden grundet dens ustabilitet (især ved tilstedeværelsen af varme, oxidative forhold, høj pH, UV-lys og visse metal-ioner) og hydrofile form som gør, at den har svært ved at komme ind i huden. Nogle arbejder i at lave små partikler eller fler-lagede mikro-emulsioner eller meget sure formuleringer, som skulle kunne afhjælpe disse udfordringer.
Ascorbic Acid har ikke en carboxyl-syre-gruppe som de fleste organiske syrer, men en enol-gruppe som giver den syre-funktionen (og også udgør den ustabile del af molekylet). Den har visse kemisk strukturelle ligheder med sukkermolekyler og er naturligt fremstillet i de planter og dyr, der kan syntetisere den, ud fra glucose.
Askorbinsyre bliver brugt i kosmetik, men kan grundet dens ustabilitet give produktet en gullig farve.
Figur 2. Ascorbic Acid
ASCORBYL PALMITATE
Ascorbyl Palmitate har grundopbygningen som ved Ascorbic Acid, men har via en esterbinding fået sat en fedtsyre på – nemlig Palmitic Acid. Dette gør molekylet mere lipofilt – det er et amfifilt molekyle, hvilket hjælper på optaget i huden og reducerer den potentielle hudirritation, men der er tvivl om hvor let den omdannes til Ascorbic Acid i huden.
I forhold til stabilitet er Ascorbyl Palmitate generelt mere stabil end Ascorbic – dog ikke i forhold til pH. Det nedbrydes gradvist under UV-lys og fugt.
Figur 3. Ascorbyl Palmitate
ASCORBYL GLUCOSIDE
Ascorbyl Glucoside består af Ascorbic Acid og et glucose-molekyle, der er sat sammen via en etherbinding. Det er hydrofilt og dermed vandopløselig, hvilket gør at den i sig selv ikke har let ved at komme ind i huden (dette kan afhjælpes via formuleringen). Det er vist in vivo, at Ascorbyl Glucoside kan hydrolyseres til Ascorbic Acid og Glucose.
Ascorbyl Glucoside er meget mere stabilt end Ascorbic acid – også i vandig oplysning ved høj temperatur og i forhold til tilstedeværelsen af metal-ioner er denne derivat den mest stabile – men pH-øgning kan trigge ustabilitet – ligesom ved de andre derivater. Den er ret stabil overfor UV-lys.
Figur 4. Ascorbyl Glucoside
MAGNESIUM ASCORBYL PHOSPHATE
Magnesium Ascorbyl Phosphate har en en phosphatgruppe bundet til ringstrukturen af Ascorbic Acid og Magnsium-ion tilknyttet. Det er hydrofilt og dermed vandopløselig, hvilket gør at den i sig selv ikke har let ved at komme ind i huden (dette kan afhjælpes via formuleringen). Den kan omdannes i relativt rolig hastighed til Ascorbic Acid i huden via phosphatase-enzymer.
Magnesium Ascorbyl Phosphate er meget mere stabilt end Ascorbic acid og Ascorbyl Palmitate, men er ikke så stabil overfor metal-ioner og UV-lys. Den er mere stabil ved højere pH-værdier, men ustabil ved lav pH, hvor fx Ascorbic acid er mere stabil. Den er ret stabil overfor UV-lys.
Figur 5. Magnesium Ascorbyl Phosphate
3-0-ETHYL ASORBIC ACID
3-O-Ethyl Ascorbic Acid ligner Ascorbic ret meget, idet forskellen blot ligger i at det ene O-atom på ringstrukturen er blevet en etherbindig til en ethyl-gruppe. Denne lille gruppe gør molekylet mere amfifilt, hvilket hjælper det til lettere at komme ind i huden.
3-O-Ethyl Ascorbic Acid er rimelig stabil ved forskellige temperaturer, tilstedeværelsen af ilt og UV-lys og i forhold til pH-værdier er denne den mest stabile blandt derivaterne der gennemgåes her. I forhold til højere temperaturer er den lidt mindre stabil end Ascorbyl Glucoside og noget mindre stabil end Magnesium Ascorbyl Phosphate. O-Ethyl Ascorbic Acid og Ascorbyl Glucoside viser bedst stabilitet ved stuetemperatur og generelt.
Ved måling af antioxidativ kapacitet har det vist sig i et studie, at 3-O-Ethyl Ascorbic Acid er ca. halvt så god som Ascorbic acid og ca dobbelt så god som Ascorbyl Glucoside, mens Magnesium Ascorbyl Phosphate og Ascorbyl Palmitate havde den laveste antixoidative kapacitet.
Figur 6. 3-0-Ethyl Asorbic Acid
KILDER:
Grosso G, Bei R, Mistretta A, Marventano S, Calabrese G, Masuelli L, Giganti MG, Modesti A, Galvano F, Gazzolo D. Effects of Vitamin C on health: a review of evidence. Frontiers in Bioscience. 2013 Jun 1;18:1017-29
Schlueter A. K. and Johnston C. S. Vitamin C: Overview and Update. Journal of Evidence-Based Complementary & Alternative Medicine. 2010 16(1) 49-57
Pullar J. M., Carr A.C., Vissers M. C. M. The Roles of Vitamin C in Skin Health. Nutrients. 2017 Aug 12;9(8):866
Al-Niaimi F., Chiang N. Y. Z. Topical Vitamin C and the Skin: Mechanisms of Action and Clinical Applications. Journal of Clinical Aesthetic Dermatology. 2017 Jul;10(7):14-17.
Silva, S. R. Comparative study of ascorbic acid and derivatives with interest in anti-aging cosmetics. Master in Pharmaceutical technology. Porto, September 2017. Lokaliseret den 22. Juni 2021 på: https://repositorio-aberto.up.pt/bitstream/10216/108653/2/228901.pdf
